Udvikling af nye spændende økologiske kornsorter til human konsum skal forbedre kvaliteten af danske kornprodukter
Størstedelen af det økologiske brødkorn, som dyrkes i Danmark og resten af Europa, er udviklet til foder og kvalificerer sig alene til dyrkning på grund af høje udbytter i marken, men har ikke fokus på kornets sundhedsmæssige egenskaber eller bageevne. Markedet for brød og plantebaserede fødevarer udvikler sig markant i disse år, og der er nu momentum for kornsorter til humant konsum med sundhedsfremmende egenskaber, smag og gode bageegenskaber.
Projektets formål er først og fremmest at bidrage til et mere robust økologisk dyrkningssystem, hvor sygdomsresistente kornsorter og - populationer, sammen med adgang til rent såsæd og dyrkningsrådgivning, øger primærproducenternes mulighed for at producere og høste kvalitetskorn trods forskellige klimatiske forhold og naturligt forekommende sygdomme i marken.
I GRAINGOOD samarbejder Agrologica og Landsorten om at udvikle, opformere og kvalitetssikre et stort udvalg af økologiske specialkornsorter beregnet til mad, drikkevarer og mennesker, så de kan dyrkes af økologiske landmænd, forarbejdes af økologiske møllerier samt destillerier og konsumeres af mennesker.
Projektet samarbejder desuden med projektet KORNPLAN, som er finansieret af Plantefonden. I dette projekt er fokus på at udbrede kendskabet til ovennævnte kornsorters egenskaber og anvendelighed i danske surdejsbagerier og professionelle kantinekøkkener.
Det forventes, at GRAINGOOD vil bidrage til:
Gennem rendyrkning, rensning og rådgivning bliver rent såsæd af økologiske danske kornsorter tilgængeligt for økologiske landmænd, uden at høsten påvirkes negativt af fremmede sorter og udsædsbårne sygdomme. Rent såsæd styrker kvalitetsoplevelsen i hele værdikæden fra landbrug til møllerier og bagerier, køkkener og forbrugere.
Projektet vil demonstrere og oplyse om de sundhedsmæssige og kulinariske kvaliteter i det alternative økologiske kornsortiment overfor relevante målgrupper af surdejsbagerier og professionelle køkkener.
Det forventes, at projektet bidrager med øget indsigt og viden om økologisk specialkorns sundhedsmæssige og kulinariske egenskaber i surdejsbagerier og professionelle køkkener; en tredobling af det økologiske areal med specialkorn og øget økonomisk omsætning i hele værdikæden.
GRAINGOOD vil:
Henriette Winther, direktør
Landsorten
[email protected]
Tlf. +45 21 23 79 23
Johan Siboni Lund, rådgiver og såsæd koordinator
Bjarne Hansen, rådgiver og såsæd koordinator
Emilie H Berning, Forperson for Landsorten og grundlægger af mikromøllen "Vild Hvede"
Anders Borgen, grundlægger og daglig leder af Agrologica
Dennis Christensen, Genetik